Nye gardiner og en markise til terrassen

Sidste år købte vi et dejligt hus med store vinduer ud mod haven og en rigtig lækker træterrasse. Vi nyder det og er så småt ved at falde til. Gulvene er afhøvlede og der er malet og tapetseret. Så nu er turen kommet til gardinerne. Da vi flyttede ind overtog vi huset med de gardiner, som de tidligere ejere havde brugt og de har fungeret udmærket, men de passer ikke helt i farven og materialet er heller ikke helt i vores stil. Der mangler lidt hygge – vi er meget glade for den nordiske stil.

Oprindeligt havde jeg en ide om, at jeg da selv kunne sy gardinerne eller måske købe nogle færdige gardiner i Ikea. Jeg har da også været afsted for at købe dem, men… – kender du det – jeg synes altså det er svært at stå det og ud i luften tage stilling, hvile gardiner, der mon vil passe, når man kommer hjem. Gardiner er jo ikke bare gardiner. Der er forskellige stoftyper, farver og faconer- så jeg blev helt forvirret og kunne slet ikke overskue det.

En af mine veninder foreslog, at jeg kunne ringe til Gardinbussen – hun havde hørt, at de havde et godt ry. Hmm… tænkte jeg, det lød jo besnærende med, at de kom ud og målte op samt rådgav om de rette farver, typer og materialer til gardinerne. De ville også komme og hænge dem op – jeg skulle altså slet ikke røre en finger. Det lød virkelig besnærende, men…. tænkt jeg – jeg må hellere kigge på Trustpilot og se hvad tidligere kunder mente om Gardinbussen og jeg må sige, at jeg er imponeret. Sikke nogle flotte anmeldelser.

Jeg besluttede mig for at kontakte dem via deres kontaktformular inde på hjemmesiden og allerede næste dag ringede de tilbage og vi fik booket en tid. 2 dage senere kom René forbi og målte op og hjalp os med at vælge nogle rigtig lækre gardiner til stuen og soveværelset. Han var nem at tale med og forstod præcis, hvilken stil, vi godt kunne lide. Han var også rigtig god til at få farver og materialer til at matche, så det estiske udtryk er helt perfekt.

Det var for øvrigt virkelig varmt og solrigt, den dag René kiggede forbi og solen stod lige ind af de store vinduer. Jeg var faktisk ikke opmærksom på, at Gardinbussen også tilbyder markiser og solafskærmning, men det gør de, så vi fik også hjælp til at vælge en rigtig lækker markise, der tilfører terrassen lidt lækkerhed i form af skygge og hygge.

Forleden dag sad vi under markisen i regnvejr og det var rigtig hyggeligt at sidde udenfor og høre regnens lette trommen på markisens dug.

En anden fordel ved markisen er, at den skærmer for duggen, der falder om aften og gør det lidt køligt at sidde udenfor. Nu nyder vi de lange lyse nætter under markisen – det er så hyggeligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.