Selvom vi nok er en lille redaktion her på Zkagen Marketing, gør vi stadig en dyd ud af at holde vores julefrokost. Denne gang på en hyggelig restaurant nær Helsingør, nemlig vores Skotterup. En hyggelig, men elegant restaurant i Snekkersten med landlig idyl og ægte krostemning. Denne gang kunne vi glæde os til at gå på opdagelse i en julebuffet med alle de velkendte klassikere – høj kvalitet, masser af smag og friske råvarer. Læs med her og kom i julestemning.
Hyggelig aften i Nordsjællands fredelige omgivelser
Vores julefrokost ser vi som en stille os rolig aften i hyggeligt selskab med hinanden. Der er altså ikke dømt dødsdruk, men snarere en afslappende aften, hvor vi bliver forkælet med god mad – og til det formål må vi altså bare sige, at Vores Skotterup er helt perfekt. Vi havde vores eget lokale med rustikke trægulve, charmerende sprossevinduer og synlige loftsbjælker – hertil en elegant indretning, der tilsammen giver en smagfuld nordisk indretning.
Vi startede aftenen ud med en herlig velkomstdrink, hvorefter vi blev mødt af en overdådig julebuffet. Her var vitterligt alt, hvad man kan tænke sig af julelækkerier. Alt sammen anrettet smukt i skåle og på fade – her kunne vi nyde alt fra karrysild, laks og rejer til glaseret landskinke, ribbensteg og små brunede kartofler. Så bliver det altså ikke bedre og mere julet! Til at slutte af med fik vi brie og lækre portvinsmarinerede rosiner samt en klassisk risalamande med hjemmelavet kirsebærsauce.
Alt i alt en helstøbt aften, hvor der virkelig var kræset om både smag og detaljer – en aften, hvor vi blev forkælet med dansk julemad af meget høj kvalitet.
Skal du planlægge årets julefrokost på en restaurant i Helsingør? Så tør vi godt garantere at en aften på Vores Skotterup, vil være et hit!