Min mand og jeg købte for et par måneder siden en lækker patriciervilla i Søborg. Den er rummelig og hyggelig og emmer af atmosfære på denne her helt særlige måde. Haven er fuld af gamle træer og har en masse hyggekroge med 2 store træterrasser. Træet på terrasserne bar præg af tidens tand og det gjorde de smukke gamle trægulve i sildebensmønster også. De var blevet lidt triste at se på og trængte til en ordentlig omgang opfriskning. Desværre er min søde mand ikke en handy mand. Han har mange gode kvaliteter, men at håndtere en stor tung slibemaskine er ikke en af dem.
Så vi besluttede os for at få professionel hjælp og kontaktede derfor 4M Gulvservice og 2 dage senere kom Peter ud og kiggede på vores gulve. Han rådgav os både om selve gulvafslibningen men endnu vigtigere, så kunne han også vejlede om de forskellige muligheder for efterbehandling ag trægulvene. Vi kunne vælge mellem:
- Ludbehandling af gulv
- Oliering af gulv
- Maling af trægulv.
Vi valgte oliering, idet vores gulve er så smukke og vi rigtig gerne vil fremhæve mønsteret i træet.
Træterrasserne fik også olie, så de bedre kan modstå udtørring fra solens stråler.
Peters skabe blik ramte vores vægge, der faktisk også trængte til ny maling samt det gamle gelænder, der mildest talt så lidt træt ud. Han fortalte os, at 4M Gulvservice også tilbyder malerarbejde. Det vidste vi faktiske ikke. Men Peter kom med gode ideer til smarte løsninger og det endte med at vi fik en samlet pakkeløsning skræddersyet helt specifikt til os. Det var da smart. Vi fik styr på de helt store flader i huset på rekordtid og skulle kun forholde os til en kontaktperson. Vi er så tilfredse med resultatet. De var meget omhyggelige og vores gamle smukke patriciervilla fremstår nu frisk og lækker og det er lykkedes at bevare det oprindelige udtryk