Brudekjoler: Tre trends i 2021

Hvert eneste år kommer der nye trends brudekjoler, og jeg nyder i den grad at følge med i, hvad disse byder på. Jeg blev selv gift for mange år siden, men det har jo ikke gjort brudekjolerne mindre smukke. Derfor nyder jeg altid at se, hvilke designs brudene vælger at blive gift i.

Jeg har bemærket tre trends for brudekjoler i 2021. Her lister jeg dem op for dig, og så kan du jo altid se, om de er noget for dig.

Brudekjoler med lange slæb

I lang tid har vi haft den opfattelse, at brudekjoler med lange slæb var lige i overkanten. Det var kun noget, som royale og de mest kendte personer kunne springe ud i, og os helt normale mennesker skulle helst holde det lidt afdæmpet.

Men sådan bliver det ikke i 2021. Der vil ikke længere være nogen, der kigger skævt til en brud, der vælger et langt slæb. Så hvis du er til de lidt ekstravagante brudekjoler, så er det i år, du skal kaste dig ud i det.

Kjoler med dyb ryg

Der skal ikke være tvivl om, at vi i 2021 kommer til at se mange flere brudekjoler med en dyb ryg med en masse fine detaljer. Det er ikke helt nyt, for vi har bestemt set flotte brudekjoler med en bar ryg før, men det tyder på, at der kommer endnu flere af dem i dette år.

Boho-kjoler

Kjoler med inspiration fra naturen og med flotte, flagrende materialer bliver en af de helt store trends i år. Med boho-stilen får brudekjolen et meget afslappet udtryk, hvilket er noget lidt andet, end vi måske er vant til.

Denne stil er fantastisk for de kvinder, som måske ellers ikke er så glade for at gejle sig helt op. Her får de den perfekte løsning med en fin balance.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *